Se afstemningsresultat: Er det ok at dyrlæger nægter at aflive muskelhunde

Stemmeafgivere
12. Du kan ikke stemme i denne afstemning
  • Ja det er ok

    4 33,33%
  • Nej det er ikke ok

    6 50,00%
  • Det har jeg ikke taget stilling til

    2 16,67%
+ Besvar emne
Side 4 af 4 FørsteFørste ... 2 3 4
Viser resultater 31 til 38 af 38

Emne: Ok at nægte at aflive muskelhunde?

  1. #31

    Re: Ok at nægte at aflive muskelhunde?

    AnneMette - nu ER det jo ikke Fru Hansen der ikke længere kan have sin hund, men alene et spørgsmål om race.

    Når hunde er uønskede - SÅ synes jeg det er helt fint at dyrlægen både hjælper dem og ejerne, men at lave massakre på hvalpe fordi de tilhører en bestemt race synes jeg er en helt anden liga. Ganske uden sammenligning.

  2. #32
    Med Labradullerne..... AnneMette's avatar
    Registreringsdato
    Feb 2010
    Sted
    Østjylland
    Indlæg
    889
    Emner
    103
    Blog Entries
    1

    Re: Ok at nægte at aflive muskelhunde?

    Jeg er klar over at tilfældende er forskellige men argumentationen om, at man ikke vil aflive raske hunde fordi det er uetisk undrer mig.

    Der er vel ikke forskel på hunderacer når det kommer til aflivning og fakta er, at der hvert år aflives en lang række hunde uden at de er uhelbredelige eller plaget af alderdom.

    Hvorfor er det så pludselig anderledes når det er en hund fra listen og hvorfor bruges argumentationen i den her debat men ignoreres når det gælder alle andre hunde der hvert år lider samme skæbne?

    Det forstår jeg ikke?

  3. #33

    Re: Ok at nægte at aflive muskelhunde?

    Jeg giver dig ret i, at argumentationen halter, hvis det fremføres at det alene er på grund af etiske årsager.
    Det kan ikke være både korrekt og ukorrekt etisk set at aflive raske hunde.

    MEN - jeg hører det faktisk en tand dybere end det - nemlig at det er årsagen til aflivningen der gør forskellen for dem.
    At det sagtens kan forsvares at aflive hunde, der ikke er "plads" til i hjemmene, men at gøre det alene på grund af race er en overskridelse af deres egne personlige grænser.

    Og det forstår jeg virkelig til fulde.

  4. #34
    Med Labradullerne..... AnneMette's avatar
    Registreringsdato
    Feb 2010
    Sted
    Østjylland
    Indlæg
    889
    Emner
    103
    Blog Entries
    1

    Re: Ok at nægte at aflive muskelhunde?

    Gør du? Det gør jeg virkelig ikke.

    Af eksempler jeg selv har været "involveret" i kan jeg nævne pudlen som partout skulle aflives da moren døde og hendes søn ikke ønskede hunde. Andre måtte selvfølgelig hverken overtage hunden eller omplacere den. Den blev aflivet uden at fejle noget, selvom det var en forholdsvis ung hund og uden nogensinde at have trådt en pote forkert.

    Blandingshunden som blev aflivet fordi den løb ud når de åbnede dørene. En frisk lille rask hund som kom fint ud af det med de andre hunde den mødte på sin vej når de igen havde glemt at lukke døren, som ikke løb efter katte når ude på egen pote, som var børnenes legekammerat og som fint kunne være alene hjemme, luftes af ungerne og iøvrigt var en kølen lille hund. Den blev aflivet på en akut tid hos en dyrlæge inden en time - som desværre ikke gav mig nok tid til at hente den så den kunne omplaceres. Den skulle væk og det var absolut omgående.

    Eller hvad med Huskyen som blev indkøbt til at bo i lejlighed og som hverken blev stimuleret, trænet eller endda fodret korrekt. Dårligt overstået hvalpetiden blev den aflivet fordi det var "en køter" i ejerens øjne. Alle forsøg på at omplacere trods der stod en kyndig Husky person klar blev fejet af bordet.

    Tre eksempler som desværre ikke er de eneste. Der er mange mange flere. Alle blev aflivet af dyrlæger uden at der blev stillet spørgsmålstegn. I det ene tilfælde blev dyrlægen endda kontaktet med besked om at jeg kunne hente hunden men blev afvist da det er ejers ret at aflive hvis man ønsker det.

    Jeg tror, at grunden til at nogle nu laver ramaskrig over dette skyldes flere årsager. Man ønsker at sende en besked om at man er uenig i lovændringerne men glemmer de andre hunde man afliver uden der nødvendigvis ligger en god grund til dette.

    Man ønsker lidt reklame for sig selv og/eller sin praksis og dette hotte emne er absolut en måde at få lidt goodwill på. Hvis ellers man husker de andre racer og har samme politik overfor dem også.

    Man skelner mellem om ejerne ønsker aflivning eller om det er samfundet der beordrer det og som med så meget andet, har danskere svært ved når noget påduttes os.

    Uanset, så har jeg svært ved at man singler listeracerne ud. Hvis man som fagperson eller hundeperson iøvrigt stod frem med holdningen at der hvert år aflives sunde og raske hunde af årsager som er uacceptable ville jeg kunne forstår det. Og endda bakke op om og støtte at der kom fokus på området.

    Iøvrigt er antallet af de 15.000 hunde der hvert år aflives forkert. De dækker nemlig kun over hvad der kan kategoriseres som hunde med adfærdsproblemer. En google søgning viser at tallet faktisk ligger på omkring 50.000 årligt. Var der nogen der sagde grotesk?

  5. #35

    Re: Ok at nægte at aflive muskelhunde?

    Aw for søren, nu skrev du det lange indlæg bare fordi jeg ikke udtrykker mig klart

    Jeg forstår til fulde, at dyrlægerne sætter grænsen NU - men forstår bestemt ikke, at de ikke har gjort det før.
    Jeg synes det er modbydeligt, at sunde og raske hunde aflives fordi de ikke lige passer ind og fordi mennesker har produceret dem og anskaffet sig dem uden nogen former for omtanke.

    Men jeg synes faktisk at det er en anden diskussion - en ligeså vigtig diskussion, men en der skal tages for sig.
    Ligenu har vi en lovgivning, der tvinger dyrlæger til at aflive på grund af race. Det mener jeg skal tages på det niveau - nemlig lovgivningsmæssigt.
    Det andet har ikke så meget med lovgivning at gøre, men hundeejeres manglende moral. Det er to forskellige ting, der skal til for at rykke noget.

  6. #36
    Golden Retriever ThaFisker's avatar
    Registreringsdato
    Mar 2010
    Sted
    Strellev
    Indlæg
    109
    Emner
    13

    Re: Ok at nægte at aflive muskelhunde?

    Helt ærligt, så kan jeg ikke rigtig tage stilling til om jeg synes det er ok eller ej.
    En lov er en lov og alle ved loven er kommet. Muskelhunde-ejere vidste den var på trapperne og de burde nok ikke have sendt deres hund til parring når deres fremtid var så uvis. Men når det så er sagt, så kan jeg ikke forstå at små, søde hundehvalpe skal aflives, fordi ejerne har dummet sig.

    Jeg tænker, hvis nu "min race" var omfattet af loven, ville jeg helst bestemt ikke synes det var OK, men det er jo "bare" fordi jeg selv ville blive ramt. Det er jeg ikke nu, og min sti er så ren, derfor ville det være nemt for mig at sige, at loven siger, at de skal aflives, så det skal de ..........

  7. #37
    Med Labradullerne..... AnneMette's avatar
    Registreringsdato
    Feb 2010
    Sted
    Østjylland
    Indlæg
    889
    Emner
    103
    Blog Entries
    1

    Re: Ok at nægte at aflive muskelhunde?

    Jeg laver lange indlæg når jeg bliver grebet af en debat. Så det skal du såmænd ikke have skyld for

    Men etisk set, så har jeg svært ved at se hvorfor der er forskel på at aflive en sund og rask hund fordi ejeren vil ha´ det og at aflive selvsamme sunde og raske hund fordi loven siger det.

    I begge tilfælde dør en hund fordi vi mennesker har besluttet at det skal den bare men nogle dyrlæger får så åbenbart ikke moralske skrupler når ejeren kræver det - kun når loven kræver det.

    Nej jeg må indrømme at min hjerne ikke magter at se den store forskel og for at være ærlig så tror jeg de mange hunde føler det lige meget om det er pga. den ene eller den anden ting de skal slås ihjel.

  8. #38

    Re: Ok at nægte at aflive muskelhunde?

    Nej, for hundene er det ligegyldigt, naturligvis. Resultatet er det vigtige for dem.

    Jeg selv kan se stor forskel på en større generel aflivningsgrund end en, der er konkret i forhold til den enkelte hund og den enkelte familie/ejer.


    Ligesom jeg aldrig ville støtte at man skal aflive alle hvide hunde, kommer jeg heller ikke til at støtte aflivning af hunde alene ud fra deres race.
    Er der problemer med dem, kan de ikke være hvor de er og er det ikke muligt at omplacere dem, så kan jeg med god vilje leve med det - men sådan en generel dødsdom hvor udgangspunktet for hundelivet er uproblematisk det kan jeg godt forstå at de protesterer over.

    Det er urimeligt. Og politikerne skal altså have respons på den lov, de har lavet. De skal også både se, mærke og høre konsekvenserne for andre end dem selv.

+ Besvar emne

Regler for indlæg

  • Du kan ikke starte nye emner
  • Du kan ikke skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg