VIZSLA, KORTHÅRET (RÖVIDSZÖRÜ MAGYAR VIZSLA)

Oprindelsesland: Ungarn

Anvendelse: Alsidig jagtbrugshund, som skal kunne arbejde i både mark, skov og vand, og den må
derfor besidde følgende, typiske egenskaber : Udpræget sporsans, fast stand, være en
fortrinlig apportør og have stor vandpassion med evne til målbevidst at fastholde en
fært under svømning. Den kan arbejde både i vanskeligt terræn og under ekstreme
vejrforhold. For en effektiv jagthund er vildtskyhed, skudrædhed, uvillighed til at tage
stand eller apportere lige så uønskede som manglende vandpassion. På grund af sit
omgængelige væsen og sin tilpasningsevne kan den også let holdes som familiehund.
Klassifikation: FCI Gruppe 7 (Stående jagthunde),

Sektion 1 (Kontinentale, stående jagthunde)
Med brugsprøve (mark- og vandprøve).

Historie: Forfædrene til de ungarske, stående jagthunde kom til hjemlandet med de ungarske
nomadestammer. Skriftlige vidnesbyrd og illustrationer kan findes i dokumenter
allerede fra det 14. århundrede. Siden det 18. århundrede er racens betydning for
jagten stadig vokset. I Ungarn gennemførte man så tidligt som ved slutningen af det
19. århundrede konkurrencer for stående jagthunde, hvor også de ungarske racer
deltog med stor succes. På daværende tidspunkt har andre jagthunderacer
sandsynligvis spillet en rolle for racens udvikling. Den målrettede avl begyndte i 1920,
og den korthårede Vizsla er i 1936 blevet anerkendt af FCI.

Helhedsindtryk: Middelstor, elegant jagthund med ædel fremtræden og kort, rødlig-gylden pels. Den
nærmest lette, tørre og slanke kropsbygning afspejler harmonien mellem skønhed og
styrke.

Proportioner:
• Kropslængden er noget større end skulderhøjden.
• Brystdybden er noget mindre end den halve skulderhøjde.
• Næsepartiet er noget kortere end hovedets halve længde

Temperament: Livfuld, venlig og ligevægtig, let at træne. Dens fremragende evne til at holde kontakt
under jagten er en af dens grundlæggende egenskaber. Den tåler ikke hård
behandling og må hverken være aggressiv eller sky.

Hoved: Tørt, ædelt og veproportioneret.
Skalle : Moderat bred, let hvælvet, med en svagt udviklet midterfure, som fra den moderat
udviklede nakkeknude forløber fremad mod stoppet. Øjenbrynsbuerne er moderat
udviklede.
Stop : Moderat.
Næse : Bred og veludviklet næse med så brede næsebor som muligt. Næsens farve er i en
mørkere nuance, afstemt efter pelsfarven.
Næseparti : Afsluttes stumpt, ikke tilspidset, med kraftige og meget muskuløse kæber.
Næseryggen er lige.
Læber : Stramt tilliggende, uden hængende overlæbe.
Kæber, bid : Kraftige kæber med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, således at
overmundens fortænder uden mellemrum griber ned over de underste, og at tænderne
er stillet næsten lodret i kæben. Med 42 sunde tænder svarende til tandformlen.
Kinder : Kraftige, med god muskulatur.
Øjne: Let ovale og middelstore. Øjenrandene slutter godt til. Blikket er levende og intelligent.
Øjenfarven er brun og afstemt efter pelsfarven, idet man foretrækker så mørke øjne
som muligt.
Ører: Ansat noget tilbage og middelhøjt. Ørelapperne er tynde, ligger ind mod kinderne og
ender forneden i afrundet V-form. Ørets længde er ca ¾ af hovedlængden.
Hals: Middellang, i harmoni med helhedsbilledet. Nakken er meget muskuløs og let hvælvet.
Stramt tilliggende hud ved struben.

Krop:
Manke : Markeret og muskuløs.
Ryg : Fast, med god muskulatur, stram og lige. Ryghvirvlernes torntappe skal være skjult af
muskulaturen.
Lænd : Kort, bred, stram og muskuløs, lige eller let hvælvet. Overgangen fra ryg til lænd er
stram og kompakt.
Kryds : Bredt og tilpas langt, ikke kort afsluttet, let faldende mod haleroden. Godt muskuløst.
Bryst : Dybt og bredt, med godt markeret, muskuløst og moderat hvælvet forbryst. Brystbenet
skal nå længst muligt bagud. Brystben og albueled skal ligge i samme højde.
Ribbenene er moderat hvælvede, og de bageste når langt bagud.
Underlinie : Let optrukken og stram, forløber i en elegant bue bagud.
Hale: En smule lavt ansat og kraftig ved roden, tyndere udefter. I lande uden forbud mod
kupering afkortes halen til jagtbrug med en fjerdedel. Såfremt halen ikke er kuperet,
når den til haseleddet og bæres lige eller let sabelformet. Under bevægelse løftes
halen indtil vandret. Den har god og tæt behåring.

Lemmer:
Forpart: Set forfra er forbenene parallelle. Set fra siden er de stillet lodret og godt ind under
kroppen. God knoglestruktur og stærk muskulatur.
Skuldre : Skulderbladet er langt, skråt og fladt tilliggende bagud. Elastisk under bevægelsen.
Kraftig og tør muskulatur. God vinkel mellem skulderblad og overarm.
Overarm : Så lang som muligt og med god muskulatur.
Albuer : Ligger tæt til kroppen, men ikke indtrukne, hverken ind- eller udaddrejede. God vinkel
mellem overarm og underarm.
Underarm : Lang og lige, tilpas muskuløs. Med kraftig, men ikke grov benstamme.
Håndrod : Tør og stram.
Mellemhånd : Kort, kun ganske let skråtstillet.
Forpoter : Let ovale, med tæt sluttede, tilpas hvælvede, kraftige tæer. Kraftige, brune kløer.
Trædepuderne er solide, robuste og skifergrå. Både i stand og bevægelse er poterne
stillet parallelt.

Bagpart: Set bagfra er bagbenene lige og parallelle. De er velvinklede, med kraftige knogler.
Overlår : Lange og muskuløse. God vinkel mellem bækken og overlår.
Knæ : God vinkel mellem over- og underlår.
Underlår : Langt, muskuløst og senet, af længde omtrent som overlåret. God vinkel mellem
underlår og mellemfod.
Haseled : Kraftigt, tørt og senet, relativt lavt ansat
Mellemfod : Lodret stillet, kort og tør.
Bagpoter : Som forpoterne.

Bevægelse: Den typiske gangart er et dynamisk, letfodet, elegant og jordvindende trav, med rigeligt
fraskub og dertil svarende fremgreb. Under søg i marken bruges en udholdende galop.
Ryggen er fast, og overlinien afviger ikke fra vandret. Pasgang er uønsket.
Hud: Stramt tilliggende, uden rynker og folder. Huden er godt pigmenteret.

Pels:
Hårlag : Kort og tæt, skal føles groft og hårdt. På hoved og ører skal hårlaget være mere tyndt,
silkeagtigt og kort, på halens underside noget længere, men ikke påfaldende.

Farve : Forskellige nuancer af rødligt gylden. Ørerne kan være noget mørkere, men i øvrigt er
pelsen ensfarvet. Røde, brunlige eller lysere farvenuancer er uønskede. En lille, hvid
plet på brystet eller ved struben – under 5 cm i diameter – såvel som hvide aftegninger
på tæerne, regnes ikke som fejl. Farven på læber og øjenrande svarer til næsen.

Størrelse: Skulderhøjde for hanner : 58 til 64 cm, tæver : 54 til 60 cm.
En større skulderhøjde er ikke en fordel, men der skal tilstræbes en middelstørrelse.
En statisk og dynamisk ligevægt og harmoni er langt vigtigere end centimetermål.

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for
bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Diskvalificerende fejl:
• Tydelige afvigelser fra racens karakteristiske træk.
• Grove afvigelser i kønspræget.
• Utypisk hoved.
• Plettet næse.
• Hængende eller savlende læber.
• Underbid, overbid, krydsbid såvel som alle overgangsformer herimellem.
• Tandmangler : En eller flere fortænder og/eller hjørnetænder og/eller PM2-4
og/eller M1-2. Mangel på mere end 2 PM1. Der tages ikke hensyn til M3. Tænder,
der ikke kan ses, regnes for manglende.
• Overtallige tænder, placeret uden for tandrækken.
• Ganespalte, hareskår.
• Lysegule øjne. Meget løse øjenrande. Ektropion, entropion. Distichiasis (dobbelt
række af øjenvipper).
• Udpræget løs halshud (Wamme).
• Vildtkløer (NB! Fjernelse af vildtkløer er forbudt i Danmark).
• Groft fejlagtig bevægelse.
• Atypisk pels.
• Mørkebrun eller bleggul pelsfarve. Flerfarvet, ikke ensfarvet pels. Hvid brystplet
mere end 5 cm stor.
• Hvide poter.
• Pigmentmangel i huden såvel som på øjenrande og læber.
• Over- og understørrelse på mere end 2 cm.
• Enhver form for væsenssvaghed.

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl

Kilde: DKK