Anvendelse: Stående jagthund.
Klassifikation: FCI Gruppe 7 (Stående jagthunde),
Sektion 1.2 (Kontinentale, stående jagthunde af Spaniel-type).
Med brugsprøve.
Helhedsindtryk: Harmonisk, solidt bygget, langhåret stående jagthund af rektangulær bygning, hverken for grov eller for elegant. Huden har ingen folder eller løs halshud. Læberne er ikke hængende.
Temperament: Hengiven, blid og venlig som familiehund, intelligent, lydig og let at træne. Den er afdæmpet, men en god vagthund, hverken skarp eller bidsk.
Hoved: Tørt, harmonisk afstemt efter kroppen, virker mere langt end bredt. Skalle og næseparti er lige lange.
Skalle : Skallen bør være let hvælvet, ikke smal, men virker heller ikke bred. Den går i en blød runding over i kindpartiet.
Stop : Kun let markeret.
Næse : Sort hos hunde med sort grundfarve, brun hos hunde med brun eller orange grundfarve. Næsen er veludviklet, ikke spaltet, med godt åbne næsebor.
Næseparti : Kraftfuldt, gradvis smallere mod næsen, uden at være spidst. Næseryggen er lige og bred, set fra siden hverken konkav eller konveks.
Læber : Stramme, ikke hængende.
Kæber, bid : Stærke tænder med saksebid.
Kinder : Kun let udviklede.
Øjne: Placeret vandret, middelstore og runde, med stramme øjenrande, der ikke viser bindehuden, hverken udstående eller dybtliggende. Øjenfarven er mørkebrun hos hunde med sort grundfarve, brun hos hunde med brun eller orange grundfarve. Gule rovfugleøjne er en fejl.
Ører: Ret lavt ansatte. Ørebrusken er så let udviklet, at ørelapperne uden fold ved basis hænger ned tæt ind til hovedet. Uønskede er ører med kraftigt udviklet ørebrusk, som gør, at øret ikke direkte fra basis hænger nedad, men løftes lidt ud og dermed ikke hænger fladt ned langs hovedet. Ørerne er moderat lange og har form som en murske. Ørernes behæng (frynser) er et racetypisk træk: Hårene er ret lange ved ørets basis og bliver gradvis kortere udefter, så den yderste trediedel af ørelappen er korthåret. De lange hår skal være lige - let bølgede er tilladt, men krøllede er en fejl.
Hals: Kort og med rundt tværsnit. Hovedet bæres for det meste lavt, så der dannes en stump vinkel mellem halsen og overlinien. Halsen er let buet, uden løs halshud.
Krop: Kraftfuld.
Ryg : Lige, nærmest lang.
Lænd : Kraftfuld.
Kryds : Kun let faldende.
Bryst : Set forfra ret bredt. Det virker mere bredt end dybt, således at forbenene er stillet ret langt fra hinanden. Forbrystet er ikke kølformet og når ikke lavere end til albuerne. Ribbenene er godt hvælvede, og de bageste ribben er veludviklede.
Underlinie : Bugen er kun moderat optrukken.
Hale: Lang, når ned til haseleddet, ikke højt ansat. I ro bæres den nedhængende, idet den yderste trediedel kan bøje opefter i en blød bue. I aktion løftes halen, men danner aldrig krølle. Halen er beklædt med længere hår hele vejen rundt, uden krøl eller bølger. Den er uden fane, men busket.
Lemmer:
Forpart:
Skuldre : Skulderbladet slutter tæt til brystkassen og er godt tilbagelagt. Velvinklet skulderled.
Underarm : Kraftfuld og lige.
Mellemhånd : Lige, ikke skråtstillet.
Forpoter : Med veludviklede og hvælvede tæer, hverken katte- eller harepoter. Trædepuderne er robuste.
Bagpart: Kraftfuld og velvinklet.
Underlår : Ikke for langt.
Haseled : Lavt ansat.
Mellemfod : Kort.
Bagpoter : Runde, med veludviklede trædepuder.
Pels:
Hårlag : Langt og glat over hele kroppen. Kun over krydset kan det være let bølget. Pelsen på hovedet er kort. Bag på forbenene og på baglårene er pelsen veludviklet, mere busket end i frynser. En pels, der er lidt krøllet, er tegn på indkrydsning af anden race, og hunde med en sådan pels kan ikke anerkendes som Stabyhoun.
Farve : Sort, brun eller orange med hvide aftegninger. Småpletter eller ”roaning” i de hvide partier er tilladt.
Størrelse: Idealstørrelse for hanner er 53 cm, for tæver 50 cm.
Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.
Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl
Kilde: DKK




Recent Forum Posts